Åb. 21,3.
Guds bolig hos menneskene!
2Kor 6,16-18 Hvilken sammenhæng er der mellem Guds
tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som
Gud også har sagt: "Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil
være deres Gud, og de skal være mit folk." Derfor: "Drag bort
fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent!
Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I
skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige."
Ez 37,26-28 Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal
være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min
helligdom for evigt. Min bolig skal være hos dem; jeg vil være
deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå,
at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til
evig tid.
"Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor
i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge
ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!" 1Kor 3,16-17.
Intet menneske kan ved egen kraft udrydde de onde ånder, som har
taget dets hjerte i besiddelse. Kun Kristus kan rense sjælens tempel.
Men han tiltvinger sig ikke adgang. Han kommer ikke ind i hjertet, som
han i gamle dage kom ind i templet; men han siger: "Se, jeg står
for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner
døren, da vil jeg gå ind til ham." Åb 3,20. Han kommer
og ikke blot for en enkelt dag, for han siger: "Jeg vil bo og vandre iblandt
dem, ..... og de skal være mit folk." Han vil ..... træde vor
brøde under fod, du vil kaste alle vore synder i havets dyb!" 2Kor
6,16; Mika 7,19. Hans nærhed vil lutre og helliggøre sjælen,
så den kan blive et helligt tempel for Herren og "en Guds bolig i
Ånden." Ef 2,21-22.
Herren siger: "Jeg skal juble over Jerusalem og frydes
ved mit folk". "Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos
dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem".
Es 65,19; Åb 21,3. På den nye jord skal der kun herske retfærdighed.
"Intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver
vederstyggelighed og løgn". Åb 21,27. Guds hellige lov vil
blive holdt i ære af alle under solen. De, der har vist troskab mod
Gud ved at holde hans bud, skal bo hos ham.
B
Gud vil bo hos sit folk!
3Mos 26,11-12 Jeg vil opslå min bolig iblandt jer,
og jeg vil ikke vrage jer. Jeg vil vandre midt iblandt jer, og jeg vil
være jeres Gud, og I skal være mit folk.
Hav i sinde, at tiden aldrig må komme hvor Satans
djævelske skygger ikke vil være kastet på tværs
af vor sti for at spærre af for vor tro og fordunkle lyset der udstråler
Jesu nærværelse, retfærdighedens sol. Vor tro må
ikke vakle, men spalte sig gennem den skygge. Vi må have en erfaring
som ikke bliver begravet i tvivlens mørke. Vor tro er ikke i følelser
men i sandhed. Den inspirerede apostel taler fra vort sted bygget på
apostlenes og profeternes grundlag, Jesus Kristus der selv er hovedhjørnestenen.
Kristi menighed er fremstillet som opbygget til en Guds bolig i Ånden.
Hvis vi er rodfæstede og grundfæstede i kærlighed," skal
vi sammen med alle de hellige kunne fatte, hvor stor bredden og længden
og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår
al erkendelse." Oh, værdifulde muligheder og opmuntringer! I det
menneskelige hjerte der er renset fra al moralsk urenhed dvæler den
dyrebare Frelser, og forædler og helliggør hele naturen, og
gør mennesker til et tempel for Helligånden.
Oprettelsen af Guds rige foregår nu, idet hjerter,
som har været fulde af synd og oprørskhed, dag efter dag giver
efter for hans kærligheds magt; men den fulde oprettelse af hans
herlighedsrige vil ikke finde sted for ved Kristi andet komme til Verden.
"Riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne
under Himmelen," skal "gives til den Højestes helliges folk". De
skal arve det rige, som har været beredt for dem "fra Verdens grundvold
blev lagt." (Dan. 7,27; Matt 25,34). Da vil Kristus overtage sin store
magt og herske som konge.
De himmelske porte vil endnu en gang løfte sig,
og med ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind hellige vil vor
Frelser træde frem som kongers konge og herrers herre. Jehova Immanuel
"skal være konge over hele Jorden. På hin dag skal Herren være
én og hans navn ét"" "Guds bolig skal være hos menneskene,
"og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal
være hos dem." (Zak. 14,9; Åb 21,3).
|